bæredygtighed | balance | genbrug
Restasus har fokus på miljøet, overholdelse af regler og udvikling. Jeg følger nøje med i mulighederne for jeres affald og arbejder på at finde den bedste løsning til at reducere og behandle affaldet på den mest miljøvenlige måde. Vi ønsker at fremme den cirkulære økonomi, hvilket også indebærer at påvirke producenter af både produkter og emballager.
Mit arbejde er abonnementsbaseret, hvilket gør, at jeg konstant holder øje med nye muligheder specifikt for jeres affald. Jeg kan hurtigt reagere, når der kommer nye løsninger på markedet. Hvis I kun gennemgår jeres affaldsløsninger, når kontrakterne skal fornyes, kan I hurtigt komme bagud og risikere at anvende gamle løsninger i flere år, før der sker en optimering. Dette kan have negative konsekvenser for miljøet, det grønne regnskab, ESG-rapporteringen og økonomien.
Jeg er selvfølgelig registreret som affaldsmægler hos Energistyrelsen.
Sammen med produktionen gennemgår vi spildet for at sikre, at vi udnytter de tilgængelige maskiner og ressourcer bedst muligt. Det spild, der opstår, kan eventuelt genanvendes i produktionen, bruges som emballage eller anvendes til andre formål, for eksempel i sociale værksteder.
Når det kommer til affald uden for produktionen, er det vigtigt at finde måder at minimere det på. Det kan være ved at undgå unødvendig papirudskrift, sørge for at rengøringspersonalet ikke skifter toiletpapir, før rullen er tom, og være opmærksom på forbruget af sæbe. Kaffegrums kan bruges som gødning til potteplanter eller spredes i grønne områder, hvilket bidrager til den grønne vedligeholdelse.
Grønt affald fra de grønne områder bør håndteres lokalt, for eksempel ved brug af kompostbeholdere, flishuggere eller lignende løsninger.
Jeg undersøger alle muligheder for at genbruge og genanvende det affald, der er tilbage. Da udviklingen inden for genbrug og genanvendelse går hurtigt og konstant ændrer sig, er det afgørende, at jeg hele tiden holder øje med mulighederne både nationalt og internationalt, samt hvilke nye tendenser og løsninger der er på vej.
Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt at fokusere på løsningerne hver 2. eller 3. år, eller blot basere sig på kontrakternes varighed med leverandørerne. Hvis man vælger at holde fast i én løsning, kan man hurtigt komme bagud, hvilket kan have negative konsekvenser for miljøet, det grønne regnskab og økonomien.
Når produkter skal kasseres på grund af fejlproduktion eller udløbsdatoer, især inden for fødevarer, undersøger vi mulighederne for at genbruge disse varer. De kan eventuelt mærkes med »refurbished« for at undgå, at det påvirker producentens marked, hvilket ofte er årsagen til, at funktionelle produkter bliver kasseret eller destrueret.
For fødevarer er der muligheder for at donere til fødevarebanker, da mange fødevarer stadig kan spises, selvom de har overskredet deres dato, så længe der ikke er synlige eller smagsmæssige forskelle fra friske produkter.
Indsamling af affald til genanvendelse bidrager til det grønne regnskab i forhold til affaldshierarkiet, som illustreret nedenfor, selvom genanvendelsesprocenten måske er lav.
Det betyder, at hvis plast afleveres til genanvendelse, opnår virksomheden grønne point. Men hvis kvaliteten af plasten, der sendes til produktion i udlandet, er dårlig, kan det resultere i, at kun 30 % bliver genanvendt, mens resten sendes til forbrænding.
Vi ønsker at få denne problemstilling belyst i forhold til valg af leverandør.
Affaldsforebyggelse: Minimering af dit spild, så du forebygger en del af affald.
Forberedelse til genbrug: Brugte flasker, der bliver gjort, rene, så de kan genbruges, som de er, og brugte mursten, som rengøres, og som indgår i et nyt byggeprojekt.
Genanvendelse: Brugte flasker, der smeltes om, så glasset kan indgå i nye produkter, og brugt papir, der indgår i papirmasse for at blive til nyt papir.
Anden nyttiggørelse: Anden nyttiggørelse er, fx når affald bruges til opfyldning eller forbrænding.
Bortskaffelse: Når affaldet deponeres eller brændes uden energiudnyttelse
Se mere her
Tankegangen i den lineære økonomi er den, vi har kendt i mange år, og den repræsenterer bagsiden af medaljen i forbrugssamfundet.
I denne model udvindes råvarer til produktion af varer, som distribueres til forbrugeren. Forbrugeren bruger varen i kortere eller længere tid, hvorefter den ender i forbrænding eller på deponi. Når det sker, er varens liv slut, og ingen andre kan få glæde af den, selvom den måske stadig er funktionel.
Den lineære økonomi kan beskrives som en brug-og-smid-væk kultur.
Vi ønsker at bevæge os væk fra denne tankegang og i stedet omfavne den cirkulære økonomi, som er mere bæredygtig og langsigtet holdbar.
I den cirkulære økonomi fokuserer vi på, at alle varer på den ene eller anden måde kan genbruges, hvilket mindsker affald til forbrænding og deponi.
Hvis en vare går i stykker, kan man selv reparere den eller få den repareret, så den kan anvendes videre.
Hvis man ikke længere ønsker at bruge varen, kan man sørge for, at den kommer til genbrug, for eksempel tøj, som en ny forbruger kan få glæde af i sin nuværende form.
Skulle en vare være gået i stykker og ikke kunne repareres, kan dele fra varen måske genbruges i en ny produktion eller til reparation af en anden vare. For eksempel kan en rusten bil have en motor, der kan anvendes i en anden bil.
Hvis varen er helt ubrugelig og ikke kan repareres eller genanvendes til andre formål, kan den muligvis knuses og bruges i ny produktion, som for eksempel en træreol, der kan omdannes til nye spånplader.